EN
Det miljømæssige fodspor af Skulptur Materialer
Traditionelle Materialer vs. Miljøvenlige Alternativer
Mennesker har altid beundret traditionelle skulpturmateriale som bronze, marmor og træ for deres udseende og holdbarhed. Men der er en anden side af disse materialer, som ikke er lige så pæn. Udtagningen og bearbejdningen af dem forårsager alvorlig skade på miljøet. Tag bronze for eksempel – den fremstilles af kobber og tin, som begge stammer fra minedrift, der ødelægger levesteder og forurener vandløb. Så har vi marmor, som skal brydes ud af bjerge, hvilket efterlader store ar i landskabet og skaber enorme mængder affald. Den gode nyhed er, at kunstnere nu har miljøvenlige alternativer til rådighed. Bioharpiks skiller sig ud som et fremragende alternativ, da den stammer fra planter i stedet for olie, hvilket reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer og samlet set bruger mindre energi. Genbrugsmetal fungerer også godt – det betyder færre miner, der skal åbnes, og holder alligevel stadig god strukturel kvalitet. En nylig undersøgelse fra Skulpturselskabet viste, at skulpturer fremstillet af bioharpiks udleder cirka halvt så meget CO2 som skulpturer lavet af almindelig harpiks, hvilket gør en reel forskel, når man ser på bæredygtighed i et større perspektiv.
Kuldioxidudledning ved produktion og transport
Fremstilling af skulpturmateriale efterlader et betydeligt aftryk på miljøet, primært på grund af den store mængde energi, der kræves til eksempelvis smeltning af metal og transport af materialer. Når kunstnere arbejder med bronze eller andre metaller, frigives der store mængder drivhusgasser til atmosfæren gennem processen med at udvinde råmaterialerne og rense dem. Og lad os ikke engang begynde at tale om, hvor langt disse materialer typisk skal transporteres, før de når en kunstners atelier. Mange skulptører oplever, at de skal vente i måneder for at modtage tunge sten- eller metalblokke, som er bragt over oceaner. Tag marmor som eksempel – det er ingen hemmelighed, at at sende dette materiale fra kiler i Italien eller Grækenland til gallerier i New York skaber kolossale CO2-udledninger. En nylig undersøgelse har faktisk sat tal på det ved at anslå, at der udledes cirka 1,9 ton CO2 for hvert ton marmor, der transporteres over Atlanterhavet. Derfor vender mange samtidskunstnere sig nu mod lokal ler, genbrugt stål eller lette kompositmaterialer i stedet. Disse alternativer reducerer transportudledninger og tillader samtidig kreativ udtryksfrihed – noget, der ligger både kunstnere og købere varmt om hjertet, når det gælder bæredygtighed.
Affaldsgenerering og genanvendelsesudfordringer
At lave skulpturer resulterer i en del affald gennem hele processen, herunder alle de rester, der bliver tilbage efter udskæring, samt når dele til sidst kasseres. Kunstnere, der arbejder med traditionelle materialer som marmor eller bronze, ender ofte med store bunker af spåner og savsmuld, som simpelthen ikke lader sig genanvende let. Genanvendelse af skulpturmateriale er ikke umuligt, men støder på reelle udfordringer grundet forurening og et utilstrækkeligt antal faciliteter, der er udstyret til at håndtere dem korrekt. Ifølge forskning offentliggjort sidste år af Affaldshåndteringskonsortiet bliver knap en fjerdedel af kasseret marmor faktisk genbrugt. Hvorfor? Fordi de fleste skulpturer består af flere materialer, blandet sammen med forskellige overfladebehandlinger, hvilket effektivt stopper genanvendelsesforsøg. Nogle virksomheder prøver naturligvis nye metoder til bedre genanvendelse, men vi mangler stadig mange specialfaciliteter, der kan håndtere disse unikke materialer. At skifte til alternativer som øko-harper kunne dog hjælpe med at reducere dette rod og give kunstnere et andet valg, samtidig med at det gør hele feltet grønnere i almindelighed.
Bæredygtige designpraksisser i parks skulpturer
Inkorporering af genbrugte og lokalt producerede materialer
Brugen af genbrugte materialer sammen med materialer fra nærområdet ved fremstilling af parks skulpturer hjælper virkelig med at reducere den miljømæssige belastning. Ting som gamle metalrester og plaststykker forhindrer affald i at ende på lossepladser, mens sten og træ fra lokale kilder betyder færre lastbiler på vejene og penge bliver i lokalsamfundene. Mange parker verden over går nu denne retning. Tag for eksempel Dundee Island Park, hvor kunstnere har skabt værker om klimaforandrings effekter ved brug af sten og træ fra det omgivende område. Disse tilgange reducerer kuldioxidaftrykket fra offentlige kunstinstallationer markant og samler samtidig lokalsamfundene, skaber arbejdspladser og holder penge i kvartererne. Nogle undersøgelser viser, at parker, der anvender disse materialer, faktisk kan nedsætte deres samlede udledning med omkring 40 procent.
Lavpåvirkende produktionsmetoder
Måden, vi laver skulpturer til parker på, ændrer sig, fordi producenter finder måder at reducere både energiforbrug og forurening på. Tag 3D-print og traditionelle håndværksmetoder som eksempel – disse tilgange kræver generelt mindre tungt udstyr og bruger langt mindre strøm sammenlignet med konventionelle metoder. Når kunstnere printer skulpturer lag for lag, ender de faktisk med at bruge præcis den mængde materiale, der er nødvendig, hvilket betyder, at der næsten ikke er nogen resterende affaldsmaterialer tilbage. Mange værksteder har også begyndt at integrere solceller i deres drift. En lokal støberi fortalte mig for nylig, hvordan skift til solstrøm halerede deres elregninger med knap en tredjedel efter installation af paneler langs taget på deres værksted. Ud over at være bedre for planeten åbner disse mere miljøvenlige produktionsvalg spændende muligheder for skulptører, der ønsker at skabe unikke værker, mens de holder deres økologiske fodaftryk lille.
Partnerskaber med miljøinitiativer
Når kunstnere samarbejder med miljøorganisationer, sker der noget helt særligt for bæredygtighed inden for kreative felter. Disse fælles bestræbelser kombinerer kunstnerisk talent med grøn viden for at skabe flotte installationer, der faktisk får folk til at tænke over naturbeskyttelse. Tag Dundee Island Park som eksempel, hvor sådanne partnerskaber har forvandlet området til en levende lærred for klimabeskeder og hjulpet lokale med at forstå komplekse miljøemner gennem visuel fortælling. Tallene understøtter også dette – tusindvis af mennesker har engageret sig i disse projekter gennem tiden, og der har helt sikkert været en markant stigning i lokalbefolkningens støtte til grønne formål, siden disse kunstbegivenheder startede regelmæssigt. Det, der gør disse samarbejder så effektive, er, hvordan de naturligt forbinder kreativ udtryksform med reelle miljømæssige udfordringer og spreder budskabet om bæredygtighed langt ud over, hvad hver enkelt part kunne opnå alene.
Casestudier: Reducering af miljøpåvirkning gennem innovativ kunst
Thomas Dambo's Genbrugte Trolinstallationer
Thomas Dambo's trolleskulpturer, lavet af skrottræ, plastikflasker og andre kasserede genstande, har virkelig fanget folks fantasi over hele verden. Det, der gør hans værker specielle, er, at selvom de ser fantastiske ud, lærer de samtidig folk om, hvad gamle ting kan blive til, når de får et andet liv. De fleste af disse kæmpestore trolle opstår i skove, parker og langs vandrestier, hvor naturelskere uventet støder på dem. Folk elsker at dele billeder online og deltage i arrangementer omkring disse installationer. Lokale myndigheder har faktisk foretaget nogle undersøgelser efter oplandsarbejdet med disse kunstværker og fundet noget interessant: Der var en tydelig stigning i befolkningens bevidsthed omkring genbrug og beskyttelse af miljøet. Desuden begyndte naboer at tale mere med hinanden om bæredygtighedsemner. Det viser blot, at kreative projekter som Dambo's nogle gange kan sætte rigtige ændringer i gang – både for vores planet og vores fællesskaber.
30.000 nipflasker Havorm Projekt
Det, der startede som endnu et problem med plastaffald, udviklede sig til noget ganske fantastisk, da kunstnere blev kreative med de 30.000 gamle nipflasker. De forvandlede alt det affald til denne kæmpe skulptur af en havorm, som nu står der og ser så imponerende ud, at den kan få enhver til at standse op. Folk, der går forbi, kan ikke lade være med at undre sig over, hvordan nogen kunne få den idé at skabe sådan noget af genbrugsmaterialer. Lokale borgere blev faktisk inddraget i processen, hvor de selv samlede flasker og deltog i workshops, hvori de lærte om korrekte genanvendelsesteknikker. Efter installationen skete der en tydelig ændring i området – mennesker begyndte at smide færre flasker på lossepladserne. Ifølge nogle rapporter steg genanvendelsesraten endda med omkring 15 %, efter folk havde set, hvad der kunne gøres med deres daglige affald. Nogle gange kan kunst virkelig gøre en forskel, når det gælder om at få mennesker til at tænke anderledes over deres miljøaftryk.
PalmettoPrides pædagogiske skulpturer mod affaldsdepot
I samarbejde med kunstnere som Jim Swaim har PalmettoPride opstillet miljøskulpturer rundt i South Carolina for at tackle problemet med affaldsdepot. Disse installationer dukker op på uventede steder i hele staten og sender klare advarsler om konsekvenserne af, når plastaffald ophobes. Organisationen driver forskellige uddannelsesprogrammer knyttet til disse værker, og de er lykkedes med at få tusinder af mennesker til at tænke over, hvordan deres handlinger påvirker miljøet. Lokale skoler tager eleverne med for at se skulpturerne, og nabolagsgrupper arrangerer studieture, hvor børn faktisk kan røre og interagere med skulpturerne, mens de lærer om korrekt affaldshåndtering. Ifølge PalmettoPride er der i områder, hvor disse værker er placeret, set cirka 30 procent færre problemer med affaldsdepot over tid, hvilket tyder på, at kombinationen af kunst og miljøbeskeder virkelig fungerer bedre end blot at opsætte skilte.
Offentlig kunst som et værktøj til miljøundervisning
Skabe bevidsthed gennem interaktive installationer
Interaktive skulpturer hjælper virkelig med at få folk til at tale om bæredygtighedsspørgsmål og hvad der sker med vores miljø. Disse kunstværker gør mere end blot at se godt ud – de får faktisk folk til at tænke og sætter samtaler i gang. Tag for eksempel de seje skulpturer, der bruger AR-teknologi eller bevægelsessensorer til at vise, hvordan forurening påvirker os alle. Et godt eksempel er store udstillinger, hvor mennesker kan se deres egen CO2-aftryk vist lige foran sig selv. Undersøgelser viser, at denne type installationer faktisk ændrer folks adfærd. Steder med disse kunstværker rapporterer bedre genbrugsvaner og lavere energiforbrug efter installationen. Det, der gør disse værker specielle, er, hvordan de tvinger til øjeblikkelig handling i stedet for blot at lade folk se passivt med.
Skulpturer, der fremhæver tab af biodiversitet
Kunstskulpturer fortæller historier bedre end ord nogle gange, især når de viser, hvor slemt det går for vilde dyr og naturområder. Mange kunstnere inddrager symboler i deres værker for at vise, hvor skrøbelige vores økosystemer egentlig er, i håbet om, at mennesker vil bryde sig nok til at gøre noget ved det. Tag for eksempel de værker, hvor sjældne dyr står alene i tomme landskaber. De rammer følelsesmæssigt hårdt, fordi vi ser, hvad der sker lige foran vore øjne. Når skulptører fokuserer på dyr, der næsten er forsvundet fra Jorden, hjælper de os med at forstå, hvorfor det betyder så meget at miste skove og oceaner. Undersøgelser viser, at kunst faktisk ændrer folks holdninger til naturbeskyttelse. Mennesker begynder at donere penge til beskyttelse af vilde områder efter at have set bestemte installationer. Med tal, der viser, at omkring en million forskellige levende væsener måske snart forsvinder, minder disse kunstneriske udsagn alle om, hvorfor det ikke kan vente en dag mere at passe på naturen.
Overvinde udfordringer i skabelsen af bæredygtige skulpturer
Holdbarhed og vejrmodstand i grønne materialer
At skabe bæredygtige skulpturer stiller reelle udfordringer, når det gælder holdbarhed under alle slags vejr. Sandheden er, at mange miljøvenlige materialer simpelthen ikke holder så længe over tid sammenlignet med de materialer, kunstnere traditionelt har brugt. Men der har været nogle spændende nyudviklinger i materialevidenskab, som gradvist løser dette problem. Skulptører af i dag eksperimenterer med nye materialer som særlige sammensatte blandinger og organiske materialer, der specifikt er udviklet til at klare hårde udendørs forhold. Tag for eksempel de fantastiske værker fremstillet af genbrugte metaller blandet med andre stoffer, eller de nyere biologisk nedbrydelige kompositter, der faktisk er ret modstandsdygtige over for regn og solskader. Selvom disse materialer stadig skal testes i forskellige klimaer, giver de helt sikkert håb om at skabe varige kunstværker uden at skade miljøet. Vi ser en tydelig ændring i, hvordan skulptører nu tilgår deres arbejde, nu hvor grønne alternativer bliver mere realistiske muligheder.
At balancere kunstnerisk vision med økologisk ansvar
Moderne kunstnere kæmper med at bevare deres kreative stemme, samtidig med at de også er miljømæssigt ansvarlige. Det er en vanskelig situation, der typisk kræver nogle kompromisser og kreativ problemløsning. Mange skabere opdager faktisk, at at gå grøn åbner op for nye muligheder i stedet for at begrænse, hvad de kan gøre. Tag for eksempel nogen, der bruger gamle træstykker eller genbrugte metaldele i deres værk – disse materialer giver ofte anledning til nye idéer. Jim Swaim taler om, hvordan bæredygtigt arbejde presser kunstnere ind på stier, de ellers ikke ville udforske, og derved skaber overraskende former for udtryk. Når kunstnere formår at kombinere deres kreative mål med grønne værdier, viser det en reel fleksibilitet i deres håndværk og hjælper med at fremme samtalerne om bæredygtighed inden for kunstverdenen.