EN
Den Omformende Kraft i Offentlig Kunst Skulpturer
Skabelse af Fælles Identitet og Borgertilhørsforhold
Offentlige kunstskulpturer hjælper virkelig med at skabe et fælles identitetsfølelse og styrke den civile stolthed i forskellige kvarterer. Undersøgelser viser, at byer, hvor mennesker kan se mange offentlige kunstværker, ofte har stærkere fællesskabsbånd og større lokal stolthed. Disse værker repræsenterer ofte det, der betyder mest for befolkningen der, og fungerer næsten som samtaleophæng om vigtige spørgsmål, der vedrører området. Tag eksempelvis Sister Cities-projektet, som samler kunstnere fra forskellige baggrunde for at skabe værker, der fremhæver fælles grundlag mellem tilsyneladende forskellige kulturer. Personer, der føler sig forbundet med disse kunstværker, deltager generelt mere i bymøder og frivillige aktiviteter, hvilket skaber en positiv cirkel af deltagelse, hvor alle får lyst til at engagere sig. I deres bedste form bliver disse skulpturer en del af landskabet selv, fortæller historier om, hvor vi kommer fra og hvor vi er på vej hen, og bringer naboer tættere på hinanden gennem fælles værdsættelse af kreativ udtryksform.
Fremme af social interaktion i offentlige rum
Kunstskulpturer placeret rundt omkring i byen hjælper virkelig med at samle mennesker i fælles rum. Når byer anbringer disse værker der, hvor folk faktisk går dagligt, som i parker eller nær offentlige transportstoppesteder, tiltrækker det ofte flere mennesker til områderne og får folk til at standse op og sludre. Undersøgelser viser, at når skulpturer er designet, så folk kan røre ved dem eller endda klatre på dele af dem (som nogle af de store metalværker i centrum), opstår der alle mulige samtaler mellem fremmede, som ellers aldrig ville have talt sammen. Den slags installationer inddrager også lokalsamfundene på forskellige måder. Tag for eksempel de farverige lysinstallationer, der ændrer farve afhængigt af, hvor mange mennesker der står i nærheden – helt fantastiske og får virkelig folk til at undersøge, hvad der foregår. Hele effekten er faktisk ret imponerende. Kvartererne begynder at føles mere livlige i almindelighed, og beboere udvikler dybere bånd til både deres medborgere og de steder, de bor i. Offentlig kunst virker nogle gange som en magisk lim, der holder sammensatte grupper sammen og forvandler kedelige betonørkener til velkomne oaser for alle.
Fællesskabsdrevne designprocesser
Inklusion af beboere ved valg af skulpturer
Når lokalsamfundet inddrages i valget af skulpturer til offentlige områder, hjælper det virkelig med at skabe ejerskab blandt befolkningen over for disse værker. At indhente lokale meninger sikrer, at kunstværkerne afspejler det, der betyder noget for folk her, hvilket skaber stærkere bindinger mellem borgere og deres omgivelser. Byer over hele landet har begyndt at bruge workshops og undersøgelser til at indsamle meninger fra almindelige borgere om den slags kunst, de ønsker at se. Tag som eksempel programmet 'Kunst på offentlige steder', hvor man har erfaret, at når almindelige borgere hjælper med at vælge skulpturer, opstår der større entusiasme og interesse for dem senere hen. Kunstnere, der arbejder tæt sammen med lokale under udformningen, skaber ofte bedre værker, fordi de forstår, hvad der taler til et steds sjæl. Lokale kunstråd understøtter også dette ved at gentagne gange sige, at det gør alt muligt for at skabe meningsfuld offentlig kunst, der består testen i tid, når nabolagets stemmer er med til at bestemme.
Offentlige feedbackløkker for inklusiv kunst
At få input fra mennesker i lokalsamfundet gør en stor forskel, når der skabes skulpturer, der virkelig taler til alle, der bor der. Ting som undersøgelser og online diskussionsfora giver folk mulighed for at dele deres tanker gennem hele processen med at skabe offentlig kunst, hvilket hjælper kunstnere med at forstå, hvad der betyder mest for forskellige grupper. Når byer spørger beboerne, hvad de mener, mens de planlægger og bygger disse værker, er der ofte større interesse og opbakning fra lokalbefolkningen. Ved at inddrage grupper som kvarterforeninger, skoler og endda virksomheder får kunstnere et bedre indblik i, hvad kunstværket bør betyde for forskellige aldersgrupper og baggrunde. Denne tilgang fører til skulpturer, der virkelig fortæller historien om det sted, de står på, og ikke bare generiske designs sat i cement et sted, hvor ingen længere tager notits af dem.
Historiske fortællinger gennem moderne skulpturer
Genbrug af kulturelle artefakter i installationer
At tage gamle kulturgenstande og forvandle dem til moderne skulpturer giver en virkelig interessant måde at holde historier fra fortiden levende på, samtidig med at man skaber noget helt nyt. Når kunstnere arbejder med disse materialer, forbinder de det, der var, med det, der er nu. Se de store installationer i byens parker lavet af knust keramik eller gamle værktøjer. Hvert stykke fortæller hvor det kommer fra og tilføjer et nyt lag til det folk ved om deres bys historie. Lokalbefolkningen er også involveret, fordi det at se kendte genstande forvandles, får fortiden til at føles reel og relevant. De fleste kunsteksperter vil fortælle enhver der spørger om disse slags skulpturer, at de gør mere end bare at se gode ud. De starter samtaler om ting, der skete for længe siden og hjælper folk med at få kontakt til deres rødder. Disse værker er ikke bare smukke at se på. De forbinder faktisk forskellige epoker og opmuntrer folk til at tænke dybere over de fælles oplevelser, der binder generationer sammen.
Forbinder fortid og nutid i bylandskaber
Moderne skulpturer fungerer som broer mellem går og i dag, og viser, hvordan samfund har ændret sig gennem tiden. Mange byer opstiller skulpturer på steder, hvor der skete vigtige historiske begivenheder. Disse værker bliver samtalepunkter for både lokale og turister og minder alle om, hvor vi kommer fra. Nogle kommuner opretter specielle tidslinjeskulpturer, der viser gamle bygninger side om side med nye udviklinger lige ved siden af. Når folk går igennem byen, begynder de at lægge mærke til disse forbindelser mellem det, der var, og det, der er nu. Når nogen ser en statue af et gammelt togstation stående ved siden af et glas kontortårn, bliver de nysgerrige på historien bag disse forandringer. Byer med gode skulpturstier oplever ofte flere besøgende, der er interesseret i deres historie. Desuden finder personer, der måske ikke normalt interesserer sig for kunst, sig selv standsende for at se på disse værker, hvilket får kvarterer til at føles mere levende og fyldt med historier, der venter på at blive opdaget.
Økonomisk og kulturel genoplivning
Styrkelse af lokal turisme gennem skulpturstier
Skulpturstier fungerer rigtig godt som turistmagnet og har ofte en positiv effekt på lokale økonomier. Byer, der etablerer disse stier, oplever typisk flere besøgende, hvilket viser, hvor attraktive disse kunstvandringer kan være. Når byer udstiller interessante skulpturer i forskellige kvarterer, forbedres det visuelle udtryk i hele området og leder samtidig turister forbi butikker, caféer og andre steder, hvor de måske vil bruge penge. Turismebetænkninger understøtter faktisk dette ved at vise, at når samfund investerer i offentlig kunst, får de reelle økonomiske afkast, fordi moderne rejsende søger autentiske kulturelle oplevelser frem for almindelig sightseeing. Tag Austin som eksempel, hvor Sculpture Walk er blevet så populær, at lokale virksomheder rapporterer en konstant strøm af kunder, der standser forbi efter at have set installationerne.
Fremme af kreative økonomier i byområder
Når byer installerer offentlige kunstskulpturer rundt omkring i byen, starter de faktisk lokale kreative økonomier uden selv at indse det. Tag steder som Austin eller Berlin, hvor gadekunst og installationer er blevet en del af det daglige liv – disse steder tiltrækker kunstnere fra hele verden, der vil vise deres arbejde. Hvad sker der derefter? Flere job opstår i designstudier, gallerier åbner i nærheden, og pludselig begynder hele kvarteret at føles anderledes økonomisk. Nogle undersøgelser viser, at områder med stærk kunsttilstedeværelse også oplever stigende ejendomspriser, og turister begynder at komme for at opleve de unikke oplevelser. Se på, hvad der skete under Tuwaiq Sculpture Symposium arrangeret af Riyadh Art sidste år. Begivenheden forvandlede tomme grunde til destinationsattraktioner overnaturligt. Mennesker strømmede dertil ikke kun for kunsten i sig selv, men fordi den skabte noget særligt i fællesskabet, som penge ikke kan købe.
Case Studies i skulpturprojekter med fokus på fællesskab
Covingtons IRS-område genopbygget som kunstnerisk hub
Måden Covington har transformeret sin gamle IRS-bygning til et levende sted for offentlig kunst, viser tydeligt, hvad der sker, når fællesskaber sætter fokus på kreative projekter til byudvikling. Stedet har givet nabolaget nyt liv og tiltrækker nu mennesker fra hele byen samt besøgende udefra, hvilket har givet den lokale økonomi et markant opsving. Restauranter og butikker i nærheden oplever flere kunder end før, og salgstallene er steget mærkbart, siden skulpturerne blev opstillet rundt omkring i byen. Det, der er sket i Covington, viser tydeligt, at at tænke anderledes over rum gennem kunst virkelig kan gøre underværker for at involvere borgere i deres byer og styrke lokalsamfundenes økonomi.
Tuwaiq-symposiets model for global-lokal samarbejde
Tuwaiq-symposiet samler kunstnere fra Saudi-Arabien og andre lande for at skabe offentlige kunstinstallationer, der virkelig skaber kontakt til mennesker fra alle baggrunde. Deltagere pointerer ofte, hvordan kulturel udveksling under arrangementet forbedrer selve kunstværket, samtidig med at det skaber ægte forbindelser mellem skabere. Når skulptører fra forskellige dele af verden arbejder sammen med lokal talent i Riyadh, omformer det byens kunstscene og tilbyder noget værdifuldt for enhver, der planlægger lignende projekter, som ønsker at kombinere globale idéer med lokale historier. Det, der gør dette arrangement særligt, er dets evne til at gøre skulpturer til samtaleophæng mellem fællesskaber, og det hjælper desuden med at øge forretningen for lokale kunstnere og håndværkere, som inddrages i disse samarbejdsprojekter.
UTSAs donerede samling som uddannelsesmæssig katalysator
UTSA har forvandlet en doneret skulptur samling til noget meget mere end kun kunst på display. Samlingen spiller nu en central rolle i uddannelsen, åbner døre for studerende på tværs af campus og folk i det lokale område også. Det der gør denne samling speciel er at den virker på to måder på én gang det er smukt kunstværk men også fungerer som praktisk materiale til klasser. Lærere, der har indarbejdet disse skulpturer i deres kurser, rapporterer at se reelle ændringer i klasseværelses dynamikken. Eleverne bliver mere involveret, når de faktisk kan røre og interagere med stykkerne i stedet for bare at kigge på billeder i lærebøger. Ved at væve skulptur direkte ind i hvad eleverne lærer, viser UTSA hvordan eksponering for ægte kunst ikke bare gør lektioner mere interessante, det hjælper faktisk med at forme unge sind mod kreativ tænkning og kunstnerisk udtryk.
Fremtidig retning for civilt kunstinitiativer
Integrering af teknologi med traditionel skulptur
Når teknologi møder traditionel skulptur, sker der noget ret sejt. Kunstnere skaber nu installationer, hvor mennesker faktisk interagerer med værket, og disse værker ændrer sig baseret på, hvordan folk reagerer på dem. Tag for eksempel udvidet virkelighed. Nogle skulpturer bliver levende med digitale lag, som vises gennem smartphoneskærme, og omdanner statiske objekter til oplevelser, der underviser, mens de underholder. Mulighederne vokser hele tiden, når nye teknologier dukker op. Vi har set museer rapportere længere ophold og flere gentagne besøg, når udstillinger inkluderer disse teknologiske elementer. Set fra fremtiden ser det ud til, at offentlig kunst vil fortsætte med at udvikle sig i spændende retninger, hvor fysiske materialer smelter sammen med digitale forbedringer på måder, vi kun er begyndt at drømme om.
Udvid adgangen gennem modulære installationer
Modulære kunstinstallationer tilbyder noget særligt, når det gælder at gøre offentlig kunst mere tilgængelig. Skønheden ved disse designs er, at de giver folk mulighed for faktisk at røre ved kunsten, justere den og måske endda tilføje deres egne indslag, så det endelige værk virkelig fortæller historier fra lokalområdet. Når fællesskaber kan eksperimentere med, hvordan en installation ser ud eller udvikler sig over tid, begynder mennesker at sætte sig selv ind i kunsten. Denne slags personlige indflydelse skaber stærkere bindinger mellem beboere og deres omgivelser. Byer som Portland og Chicago har oplevet direkte, hvordan åbning for adgang til offentlig kunst skaber rum, hvor alle føler sig velkomne, ikke kun dem, der går til udstillingsåbninger. At give almindelige borgere mulighed for at medvirke til, hvad der opsættes på mure og gader, betyder langt mere end blot nogle pæne billeder hængende rundt i byen. Mennesker udvikler ægte tilknytning til steder, når de selv har været med til at skabe dem, og det fører til alle mulige interessante samtaler, der foregår lige midt i det åbne selskab.